3 gode råd til at undgå frostsprængte rør

3 gode råd til at undgå frostsprængte rør
3 gode råd til at undgå frostsprængte rør

Vinteren er ofte lig med kulde og nattefrost – og som boligejer ved man godt, at frost kan sprænge vandrørene. Det kan blive en dyr fornøjelse, når det først er sket, så det er en god idé at forebygge frostsprængte vandrør. Heldigvis er der meget, man kan gøre for at undgå at rørene sprænger. Vi har her samlet tre af de bedste råd.

Hold boligens temperatur på over 18 grader

Varme i boligen bidrager til at forebygge frostsprængte rør. Det er derfor altid en god idé at holde en rumtemperatur på minimum 18 grader hele året rundt. Det gælder også i sommerhuset, også selvom du ikke er fysisk til stede her. Derudover er det også en god idé at sørge for, at der er cirkulation i vandrørene, da det modvirker at rørene fryser i frostperioder. Disse måder er ikke kun en god måde at forebygge frostsprængte vandrør. Det er også en måde, hvorpå du sikrer dig, at det ikke er din skyld, hvis et rør skulle sprænge alligevel. Manglende opvarmning kan nemlig blive anset som værende skadesårsagen, og hvis det er tilfældet, så dækker din forsikring ikke.

Isolér dine rør

Det er ikke alle rør, der løber inden for husets klimaskærm – og de rør, der ikke gør, er selvfølgelig meget mere udsatte over for frosten. Hvis du har enkelte af disse vandrør, vil det være en god idé enten at isolere dem eller flytte dem inden for husets klimaskærm – især hvis du tidligere har oplevet problemer med, at de enten fryser eller sprænger. Det er naturligvis ikke gratis, men det kan spare dig for mange penge og problemer på den lange bane ved at undgå frostsprængte rør.

Brug frostsikringskabler

Det er som nævnt ikke helt gratis at isolere eller flytte vandrør inden for husets klimaskærm. Der findes dog en billigere løsning for dig, der gerne vil undgå frostsprængte vandrør. Du kan bruge frostsikringskabler, som er varmekabler, der sikrer en ordentlig temperatur i og omkring vandrørene, så de ikke har den mindste chance for at fryse til og sprænge. Det er generelt en billigere løsning – især hvis du vælger frostsikringskabler, der tænder og slukker automatisk i forbindelse med temperaturen udendørs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *